Tusindvis af familier har brug for langsigtet hjælp i verdens største flygtningelejr

Rohingyaerne har været ofre for periodisk forfølgelse fra de burmesiske myndigheder siden de tidlige 1990’ere. Den seneste forfølgelse begyndte i 2017 og har sendt op mod 900.000 på flugt.

I løbet af de sidste fem år er hundredtusinder af muslimske rohingyaer flygtet fra etnisk udrensning i Rakhine-delstaten i Myanmar til Cox’s Bazar i det sydøstlige Bangladesh.

Abdul Rahman er en af dem.

Han var netop blevet far, da regeringshæren i 2017 angreb hans landsby, skød hans kone i ryggen og tvang ham på flugt med sin blot fire måneder gamle datter i armene.

Da han ankom til Cox’s Bazar, fortsatte prøvelserne. Barnet ville ikke stoppe med at græde, og den 21-årige enkemand måtte spørge ammende mødre, om de ville give hende bryst.

Der var mangel på fødevarer, så godt som ingen adgang til rent drikkevand og ringe sanitære forhold. På ganske kort tid var området blevet omdannet til verdens største flygtningelejr med 400.000 mennesker. Hvor end man kiggede hen, blev der hugget bambusrør og opført midlertidige shelters.

En dreng var blevet skudt i skulderen. En anden havde to skudsår i armen, og endnu en måtte humpe rundt på krykker, efter hans ene ben var blevet amputeret. Fra højtalerne på en rickshaw, der kørte rundt i lejren, kunne man høre, at en syvårig pige var forsvundet og ikke var blevet set i fire dage.

Abdul Rahman var langt fra den eneste, hvis familie var blevet revet i stykker af de statssanktionerede forfølgelser. De fleste, der var ankommet til lejren, havde mistet flere af deres slægtninge under de rutinemæssige militære angreb.

I dag bor der omkring 900.000 rohingyaer i Kutupalong, som flygtningelejren i Cox’s Bazar hedder. Den stadige strøm af flygtninge har sat de offentlige ydelser, de lokale ressourcer og infrastrukturen under pres. Derudover er Kutupalong ofte udsat for cykloner og mudderskred, fordi den ligger tæt på Den Bengalske Havbugt, og fordi terrænet er kuperet.

For at afhjælpe den humanitære katastrofe og forbedre levevilkårene og sikkerheden i Kutupalong har Caritas Danmark siden 2019 været til stede i Bangladesh.

I tæt samarbejde med Caritas Bangladesh har Caritas Danmark hjulpet med at udbygge infrastrukturen med trapper, broer, veje, gadebelysning, afvandingskanaler, vandreservoirer og bæredygtige shelters. Det har også været en prioritet at støtte sårbare familier i de omkringliggende landsbyer med at opstarte små virksomheder, eftersom flygtningestrømmen har haft en negativ indvirkning på deres økonomi.  

Rohingyaerne har lange udsigter til at vende tilbage til Myanmar i sikkerhed, og der er ingen tvivl om, at militærkuppet i februar 2021 kun har forværret deres allerede forfærdelige situation i landet.

Derfor har flygtninge som Abdul Rahman brug for langsigtet og bæredygtig hjælp. Den kan du være med til at give ved at støtte Caritas Danmarks arbejde.